Hisorien om Helstedgård

Den velkendte Helstedgård, er beliggende i den nordlige bydel del af Randers
– Helsted, som er blevet opkaldt efter gården.

Helstedgård blev opført af den rige hestehandler Christian Rasmussen i 1918, hvor gården på daværende tidspunkt var et stort og imponerende byggeri, der dominerede i bybilledet.
Helstedgård blev opført som en meget moderne og fremtidstænkende gård.
Der blev indlagt elektricitet, samtaleanlæg, samt varmt og koldt rindende vand. Materialerne blev nøje udvalgte, og var gennemgående i gården ud- som indvendig. Indenfor i gården, var der meget flotte og detaljeret stuklofter, vægpaneler udskåret i træ og med indbygget skabe.
Udvendigt blev gården opført på en granitsokkel med hertil hørende granithovedtrappe og terrasse.
Ifølge arkiverne opkøbte Christian Rasmussen land fra den bagvedliggende Fiskegård, Grønlyst, og flere andre ejendomme, og fik derved øget grunden til Helstedgård til hele 130 hektar. I 1919 stod en meget moderne og velfungerende
landbrugsejendom færdig.

Christian Rasmussen ejede gården frem til 1933, hvorefter han blev nød til at sælge gården og flytter til den bagvedliggende Fiskegård.
Helstedgård gennemgår fra 1933 og årene frem en hel del ejerskifte, indtil den i 1936 bliver opkøbt ejendomshandleren og ejedomsspekulanten Peter Pedersen. Hans ide var at udstykke jorden til kolonihaver og tjene på det, men blev allerede i 1940 nødt til at sælge gården på tvangsauktion. I mellem tiden
blev længerne lejet ud til forskellige, heriblandt et amerikansk oliefirma, som gravede efter olie i området.
Allerede i 1942 opkøber Peter Pedersen gården tilbage, hvor længerne og jorden i mellemtiden var blevet udstykket fra, som hans familie opkøber og får udstykket om til kolonihaver og efterfølgende parcelhusgrunde.

Under krigen blev hele gården overtaget af tyskerne, som brugte gården til at huse ca. 500 tyske flygtninge, og samtidig valgte at leje en af længerne ud til det amerikanske oliefirma. Familie Pedersen overtog ejendommen igen i 1947 og valgte i 1960 at ombygge gården til beboelsesejendomme i stuehuset, hvor de
flyttede ind i én af de otte boliger og lejere i resten.
Samtidig blev længerne lejet ud til Hvidmølleskolen i en periode og senere solgt til kommunen.
Nogle år senere solgte han det resterende af ejendommen til hans børn, hvor datteren Mona overtager stuehus-matriklen, som har været ejeren frem til nu.